Tag-arkiv: Morgenmad

En rejselysten veninde og kusine

Jeg er så heldig at være beriget med nogle skønne rejselystne mennesker i mit liv. Her i april skulle både min kusine og en af mine gode veninder til henholdsvis Paris og London. Da de begge er nogle rejsevante kvinder, som ofte er fremragende til at spotte de gode steder i byen både i forhold til madoplevelser, kulturoplevelser og shopping, så tænkte jeg, at de var ideelle til at skrive et indlæg på denne side. Begge var med på ideen – herligt! I weekenden har jeg derfor modtaget rejseguides til to populære rejsemål i Europa. Find dem under fanen – rejseguides og bliv inspireret til din næste storbyferie.

Det smukke Eiffeltårn i Paris

Det smukke Eiffeltårn i Paris

Et særligt kendetegn fra London

Et særligt kendetegn fra London

Facaden på Tante T

Søndagsbrunch på Tante T

God tid til at nyde dagens første måltid, morgenmaden eller nærmere brunchen er altid et hit på en søndag morgen.

Denne søndag var jeg så heldig, at en veninde havde inviteret mig på Tante T på Viktoriagade 6. Det var som en fødselsdagsgave, og jeg er vild med oplevelsesgaver, som indebærer mad. Lækker mad og dejligt selskab i nogle hyggelige rammer – what’s not to like?

Tante T’s indretning formår virkelig at skabe en stemning, som giver associationer til at være på besøg hos éns bedsteforældre eller måske en tante, som man holder særligt af. Cafeen er indrettet med forskellige ældre møbler, og man kan slænge sig i alt fra sofaer, lænestole eller spisebordsstole. Rundt omkring på væggen hænger billeder i særligt udvalgte træ- og metalrammer. Motivet i rammerne minder om ens egne familiebilleder, dog med et royalt tvist, da fx vores tidligere Dronning Ingrid pryder flere af rammerne.

Møblerne i thesalonen er med til at skabe en hjemlig stemning.

Møblerne i thesalonen er med til at skabe en hjemlig stemning.

Royale er et populært motiv i flere af billedrammerne.

Royale er et populært motiv i flere af billedrammerne – her er det dronning Elizabeth af England

En ung dronning Ingrid

En ung dronning Ingrid

 

 

 

 

 

 

 

 

En brunchtallerken hos Tante T består af diverse frisk frugt, økologisk ymer med hjemmelavet rugbrødsdrys, to slags ost, som i dag var en lækker brie og alm. skæreost, økologisk oksespegepølse, lemon-curd, marmelade og smør. Alt bagværket hos Tante T er bagt på økologisk mel og økologisk smør. Til brunchen hører rugbrød til samt en valgfri bolle plus et stykke sødt bagværk.. Jeg valgte deres ”grov-fætter”, og min veninde deres ”havre-bolle”. Derudover var vi begge enige om, at brunchen søde element skulle bestå af en chokolade-croissant. Det sidste stykke tid er jeg virkelig blevet forfalden til dette lækre bagværk.

En brunchtallerken hvor der indgår en chokoladecroissant er en sikker vinder.

En brunchtallerken hvor der indgår en chokoladecroissant er en sikker vinder.

Hjemmelavet rugbrødsdrys bringer minder tilbage til barndommen

Hjemmelavet rugbrødsdrys bringer minder tilbage til barndommen

 

 

 

 

 

 

 

 

En brunchtallerken hos Tante T koster 98 kr. Derudover skal man betale for drikkelse. Da vi nu var i the-salon, så skulle brunchen selvfølgelig ledsages af en lækker kande the. Tante T har et imponerende udvalg af forskellige the-sorter, og derfor var det ikke helt nemt at beslutte sig for, hvad det skulle være. Normalt er jeg mest til ”fløde-the”, som har en cremet sød smag. Jeg var derfor lidt uden for min comfort-zone, da vi endte med at beslutte os for en kande med Skærsommernats-the. Denne the er lavet på økologisk pebermynte og lakridsrod, og var dejlig frisk i smagen. Den passede desuden godt til en solrig-forårs-søndag.

Den korrekte trækketid er vigtigt for en velsmagende the.

Den korrekte trækketid er vigtigt for en velsmagende the.

Når udvalget af the er stort, så kan det være svært at vælge.

Når udvalget af the er stort, så kan det være svært at vælge.

 

 

 

 

 

 

 

 

Min veninde var så vild med theen, at hun valgte at købe 100 gram med hjem. Sådan en pose kostede 38 kr. Udover at Tante T naturligvis sælger deres produkter i thesalonen på Viktoriagade, så kan man også få fat i den indbydende the hos Torvehallerne eller i Kødbyen i København.

De grønne thedåser er både praktiske og dekorative

De grønne thedåser er både praktiske og dekorative

Rooibus the er også en af mine personlige favoritter

Rooibos-the er også en af mine personlige favoritter

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi afsluttede brunchen med at køre forbi Carlsberg Byen, hvor sommermarkedet er flyttet hen lige ved siden af elefanterne. For mig skaber det altid lykke at gøre et godt kup. En blazerjakke, en skjorte, en cardigan og et par sommerstiletter til en samlet pris på 110 kr – fantastisk! Mon ikke loppemarkedet kan blive en hyggelig søndagsaktivitet i de kommende forårs/sommermåneder. Jeg kommer uden tvivl tilbage – både til loppemarked og hos Tante T.

Sommermarked i Carlsberg Byen

Sommermarked i Carlsberg Byen

Godthåbsvej – en perle af Frederiksberg

Jeg har boet i svømmehalskvarteret på Frederiksberg i snart fire år, og her føler jeg mig godt hjemme. Jeg sætter især pris på, at jeg inden for få hundrede meters afstand har adgang til nærmest alt. Allerede da jeg flyttede ind, var jeg vild med området, men i den senere tid er det kun blevet hyggeligere og hyggeligere med flere små butikker, cafeer mm., som er blomstret op. For mig er kvarteret blevet min hverdag, jeg både bor og arbejder her – og derfor føles det til tider som at bo i en provins midt i storbyen. I mine øjne er Godthåbsvej ganske enkelt en perle af Frederiksberg.

Hvis du læser med her, så kan du læse nogle anbefalinger af de steder, som jeg særligt holder af.


Det Rene Brød – Godthåbsvej 45

Som barn er jeg vokset op med godt brød. Både min mor og mormor har altid bagt meget. I hverdagen og til madpakken stod den derfor ofte på hjemmebagte grovboller, pizzasnegle, pølsehorn, kage mm. Rugbrødet var som oftest fra bageren eller det velkendte “Nyker Brød”. Morgenbordet i weekenden har altid været noget særligt, og enten lørdag eller søndag plejede mine forældre at gå til bageren – denne tradition holder stadig ved, når vi er hjemme på øen i weekender og ferier.

På Frederiksberg har mine bagervaner (især hyppigheden) ændret sig efter, at Det Rene Brød er kommet på Godthåbsvej. De laver økologisk kvalitetsbrød – og jeg er fan. Det tager bare et par minutter at løbe til bageren, og her er det især deres rugbrød, valnødde-eller olivenboller som er min favorit, når brødet skal være groft og mættende. Hvis det i stedet er i den usunde genre, så er croissanterne og hindbærsnitterne også et hit.

Chokoladecroissanterne hos Det Rene Brød er lækre og saftige fyldt med chokolade

Chokoladecroissanterne hos Det Rene Brød er lækre og saftige fyldt med chokolade

Læs mere om Det Rene Brøds koncept her:  www.detrenebroed.dk


Den Blå Hund – Godthåbsvej 28 

Om sommeren har Den Blå Hund også udendørs servering i Axel Møllers Have, så man både kan nyde sol og brunch

Om sommeren har Den Blå Hund også udendørs servering i Axel Møllers Have, så man både kan nyde sol og brunch

Den Blå Hund er en cafe, som jeg vender tilbage til igen og igen.  Her er der en afslappet stemning både til brunch, til en kop eftermiddagskaffe eller om aftenen til deres hjemmelavede burgere. Det er altid hyggeligt at kigge sig omkring i cafeen – gæsterne er alt fra både børnefamilier, veninder, par på dates, kvinden som er på barsel osv. Cafeen egner sig desuden godt til en særlig aktivitet, som vi danskere elsker – nemlig at nyde solen. Når den første forårssol bryder frem, så er fortovspladserne udenfor cafeen altid godt fyldt op.

På brunchtallerkenen bliver smagssanserne tilfredsstillet med både noget sødt og salt.

På brunchtallerkenen bliver smagssanserne tilfredsstillet med både noget sødt og salt.

Du kan læse mere om cafeen på: www.cafedenblaahund.dk


Ahlsten Helse – Godthåbsvej 64A

Hvis man rigtig skal forkæle sig selv med en massage, så er Ahlsten Helse et godt sted at tage hen. Det sidste års tid har det været mit stamsted. For mig er det altafgørende at føle sig godt tilpas og kunne slappe af, for at ens spændinger kan forsvinde. Hos begge massører – Mona og Anja er man i trygge hænder. De er gode til at skabe en rar atmosfære med deres imødekommende og venlige facon. Undervejs i massagen er der både plads til en behagelig snak, hvor man kan få vendt sorger og glæder, eller hvor man blot kan ligge og slappe. Allervigtigst er de nemlig dygtige til at massere og løsne op for spændingerne.

Udover massage kan man også få zoneterapi. Flere informationer findes på: www.ahlstenhelse.dk


Baagøe Blomster – Godthåbsvej 55

Hvis dit hjem også skal shines lidt op, så kan du på vej hjem fra massagen tage et smut inden om den nyåbnede blomsterbutik Baagøe Blomster, som drives af kvinderne Conni og Rikke. På deres visitkort skriver de: “Hos os har du vores fulde opmærksomhed og service” . Sloganet må siges at blive opfyldt i den virkelige verden. De er begge meget hjælpsomme og gode til at vise deres produkter frem. Butikken er desuden sådan en slags, hvor jeg kan bruge lang tid på bare at kigge på de smukke blomsterdekorationer, samt de lækre varianter af kaffe, the og chokolade. Butikken har endnu ikke hjemmeside, men man kan se billeder, åbningstider osv. på Facebook under navnet Baagøe Blomster.

Hos Baagøe blomster kan man få smukke blomster samt lækre værtindegaver i form af the, chokolade mm.

Hos Baagøe Blomster kan man få smukke blomster samt lækre værtindegaver i form af the, chokolade mm.


Ovenstående fire steder er blot et lille udsnit af Godthåbsvejs hverdagsliv – jeg vender snarest tilbage med flere af mine yndlings-Frederiksberg- perler.

 

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød, om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin

Grød på Guldbergsgade

Det er påskeferie! …Eller i hvert fald næsten. I år har jeg kun fri i helligdagene, men jeg var heldig at møde sent i dag, så jeg kunne nå at mødes med en veninde til morgenmad. Valget faldt på GRØD på Guldbergsgade. Da jeg gik på seminariet startede jeg og nogle medstuderende indimellem dagen med GRØD på Jægersborggade. Det husker jeg som nogle hyggelige morgener, hvor grøden gav en god bund til dagens studier.

Jeg havde læst på nettet, at GRØD havde udvidet med større lokaler på Guldbergsgade. Jeg forestillede mig derfor en café med kæmpe langborde, hvor der var plads til masser af grødspisende folk.  Så måske blev jeg en lille smule skuffet, da det kun synede af tre borde, og en vindueskarm med nogle stole.

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød, om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød. Om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin.

Selvom stedet var lille, skal det dog have ros for den hyggelige indretning med kobberlamper, plankeborde og plakater på væggene, hvor man kan se de mange forskellige former for grød. Det var meget appetitvækkende, og nu var det jo også netop grøden, vi var kommet for.

Væggene er prydet med plakater, som illustrerer forskellige grødvarianter

Væggene er prydet med plakater, som illustrerer forskellige grødvarianter.

Jeg startede ud med at sige, at jeg da i hvertfald ikke skulle have en traditionel havregrød – for det kan man jo altid lave derhjemme. Men havregrødens lækre topping lokkede mig alligevel, og derfor faldt valget på den. Min veninde var mere utraditionel og fik en trekornsgrød lavet på gulerodssaft. Begge grødvarianter var virkelig lækre, og der altid fedt at få noget ny inspiration til sin morgenmad. Jeg skal da helt sikkert eksperimentere med at lave grød på gulerodssaft.

3 kornsgrød lavet på gulerodssaft og toppet med ingefærsirup, rosiner, hørfrø og æbler.

3 kornsgrød lavet på gulerodssaft og toppet med ingefærsirup, rosiner, hørfrø og æbler.

Havregrød lavet på sødmælk toppet med æble-vaniljekompot, skyr og 3-korns granola

Havregrød lavet på sødmælk toppet med æble-vaniljekompot, skyr og 3-korns granola

 

 

 

 

 

 

 

 

Begge varianter af morgengrøden kostede 45 kr, da vi spiste i cafeen. Hvis man vil have grøden med, så kan man nøjes med 40 kr. Derover fik vi begge en caffe latte til 30 kr, så i alt måtte vi slippe 75 kr for et morgenmåltid.  Udover morgenmad kan man også få grød til både frokost og aftensmad evt. serveret med en øl eller et glas vin.

GRØDS lækre morgenmenu

GRØDS lækre morgenmenu

Ved kassen var der også eksemplarer af Lasse Skjønning Andersens kogebog “GRØD”. Han er iværksætteren bag GRØD-konceptet, og et smugkig i bogen viste nogle lækre og inspirerende billeder og opskrifter. Det kunne godt være et ønske til en nær fremtid.  Kære GRØD – jeg vender gerne tilbage inden længe, men kælderen i Jægersborggade har dog endnu status af at være min favorit.

Kogebogen Grød kan købes for 249kr

Kogebogen Grød kan købes for 249kr


 

Hvis du selv vil besøge GRØD, så kan du finde flere informationer her: http://groed.com

En lørdag formiddag på Brødflov

Jeg har længe kørt forbi Brødflov og virkelig haft lyst til at gå derind. Når man stopper for rødt i lyskrydset ved Falkoner Allé og Godthåbsvej er det nemlig så smart, at man kan bruge ventetiden på at kigge på de lækre brød og kager, som frister én i vinduet. Brødflov er både et bageri, men også en virkelig hyggelig café/konditori – hvor der dufter himmelsk. Cafeen er indrettet med lange træborde, og både indretningen og serveringen er generelt meget organisk.

Lørdag formiddag var egentlig tiltænkt en løbetur i Frederiksberg Have og Søndermarken med min kusine, men da vi begge var skadet – hun med sit knæ og jeg med lettere skrammer efter et styrt til intervaltræning tidligere på ugen, så var vi hurtige til at lave det om til en lækker morgenmadsdate med snak, grin, hygge og ikke mindst dejlig mad.

I min familie er det ofte løb eller mad vi samles om. Jeg har en stor familie med mange fætre og kusiner –hvilket er skønt. Den ene af min kusiner er for et års tid siden flyttet ind til København, og siden da har jeg fået en partner in crime. Det er skønt at have én at kunne dele begejstringen over mad og hygge.

Lækker brunch som giver en god start på dagen

Lækker brunch som giver en god start på dagen

Vi valgte at prøve Brødflovs brunch, hvor man for 100kr får et glas æblemost, rugbrød, en selvvalgt bolle, et ”wienerbrød” af eget valg (uhh, der var mange gode valgmuligheder), Skyr med müsli, hindbærsyltetøj, flødeost, skinke, skæreost og sidst men ikke mindst lemon curd. Jeg brugte lemon curden som toppingen på skyren – hvilket virkelig kan anbefales. Mums filibaba siger jeg bare! Derudover blev mit wienerbrødsvalg en chokoladecroissant, som var fyldt med Valrhonachokolade, – årh, det kunne jeg godt blive forfalden til.

Min kusine og jeg var begge enige om, at Brødflovs brødstandard er helt i top. Brødet er kompakt med ”gods” i, og det ligger en god bund, mens det samtidigt er luftigt og saftigt. Kaffe var ikke inkluderet i prisen, men jeg kan godt anbefale dig at bruge 32 kr. på en caffé latte. Kaffen havde en god mild smag, og mælken var dejlig cremet.

Hvis du er blevet fristet, så kan du besøge stedet på Falkoner Allé 36, Frederiksberg. Læs mere her: Broedflov.dk