Tag-arkiv: Grød

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød, om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin

Grød på Guldbergsgade

Det er påskeferie! …Eller i hvert fald næsten. I år har jeg kun fri i helligdagene, men jeg var heldig at møde sent i dag, så jeg kunne nå at mødes med en veninde til morgenmad. Valget faldt på GRØD på Guldbergsgade. Da jeg gik på seminariet startede jeg og nogle medstuderende indimellem dagen med GRØD på Jægersborggade. Det husker jeg som nogle hyggelige morgener, hvor grøden gav en god bund til dagens studier.

Jeg havde læst på nettet, at GRØD havde udvidet med større lokaler på Guldbergsgade. Jeg forestillede mig derfor en café med kæmpe langborde, hvor der var plads til masser af grødspisende folk.  Så måske blev jeg en lille smule skuffet, da det kun synede af tre borde, og en vindueskarm med nogle stole.

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød, om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød. Om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin.

Selvom stedet var lille, skal det dog have ros for den hyggelige indretning med kobberlamper, plankeborde og plakater på væggene, hvor man kan se de mange forskellige former for grød. Det var meget appetitvækkende, og nu var det jo også netop grøden, vi var kommet for.

Væggene er prydet med plakater, som illustrerer forskellige grødvarianter

Væggene er prydet med plakater, som illustrerer forskellige grødvarianter.

Jeg startede ud med at sige, at jeg da i hvertfald ikke skulle have en traditionel havregrød – for det kan man jo altid lave derhjemme. Men havregrødens lækre topping lokkede mig alligevel, og derfor faldt valget på den. Min veninde var mere utraditionel og fik en trekornsgrød lavet på gulerodssaft. Begge grødvarianter var virkelig lækre, og der altid fedt at få noget ny inspiration til sin morgenmad. Jeg skal da helt sikkert eksperimentere med at lave grød på gulerodssaft.

3 kornsgrød lavet på gulerodssaft og toppet med ingefærsirup, rosiner, hørfrø og æbler.

3 kornsgrød lavet på gulerodssaft og toppet med ingefærsirup, rosiner, hørfrø og æbler.

Havregrød lavet på sødmælk toppet med æble-vaniljekompot, skyr og 3-korns granola

Havregrød lavet på sødmælk toppet med æble-vaniljekompot, skyr og 3-korns granola

 

 

 

 

 

 

 

 

Begge varianter af morgengrøden kostede 45 kr, da vi spiste i cafeen. Hvis man vil have grøden med, så kan man nøjes med 40 kr. Derover fik vi begge en caffe latte til 30 kr, så i alt måtte vi slippe 75 kr for et morgenmåltid.  Udover morgenmad kan man også få grød til både frokost og aftensmad evt. serveret med en øl eller et glas vin.

GRØDS lækre morgenmenu

GRØDS lækre morgenmenu

Ved kassen var der også eksemplarer af Lasse Skjønning Andersens kogebog “GRØD”. Han er iværksætteren bag GRØD-konceptet, og et smugkig i bogen viste nogle lækre og inspirerende billeder og opskrifter. Det kunne godt være et ønske til en nær fremtid.  Kære GRØD – jeg vender gerne tilbage inden længe, men kælderen i Jægersborggade har dog endnu status af at være min favorit.

Kogebogen Grød kan købes for 249kr

Kogebogen Grød kan købes for 249kr


 

Hvis du selv vil besøge GRØD, så kan du finde flere informationer her: http://groed.com