Ottilias Have og Københavns Fødevarefælleskab

Jeg har det sidste halvandet år været medlem af Københavns Fødevarefælleskab – herunder Frederiksberg-afdelingen, som jeg er særligt begejstret for.

Fødevarefælleskabet er drevet af frivillig arbejdskraft, hvilket betyder, at man én gang om måneden skal tage minimum en 3 timers vagt. Vagterne kan bestå af alt fra indkøb, til pakning, butiksvagt, kassevagt, oprydningsvagt mm.

Konceptet for Fødevarefælleskabet er, at man hver uge om onsdagen har mulighed for at købe en grøntsagspose med forskelligt indhold – oftest 6-10 forskellige grøntsager for 100 kr. Posen skal altid bestilles minimum en uge før, at den skal bruges, og det er sjældent, at man på det tidspunkt kender det specifikke indhold. Derfor føles det bogstavelig talt som at åbne en lykkepose, når grøntsagerne afhentes. Gang på gang glæder jeg mig over indholdet, som altid er meget varierende. Det er spændende at lære nye grøntsager at kende, og oftest må jeg google mig lidt frem til at finde opskrifter til lækre madretter.

Indholdet i en typisk efterårspose fra Københavns Fødevarefælleskab

Indholdet i en typisk efterårspose fra Københavns Fødevarefælleskab

I januarmåned flyttede Frederiksbergafdelingen til Carlsberg Byen, hvor grøntsagerne nu uddeles fra en gammel- istandsat togvogn. Togvognen deler Fødevarefælleskabet med Ottilias Have, som er et koncept jeg er ret vild med. Her er der særligt fokus på bæredygtighed i form af en fælles byhave, som borgere, foreninger og instutioner er med til at drive, og hvor de kan dyrke deres egne afgrøder. Der er mulighed for at læse mere på  http://ottiliashave.dk

 

Konceptet bag Ottilias Have

Konceptet bag Ottilias Have

 

 

 

 

 

 

 

 

Togvognen som grøntsagerne uddeles fra. Foran ses nogle af de bede, hvor medlemmerne af Ottilias Have dyrker deres grøntsager

Togvognen som grøntsagerne uddeles fra. Foran ses nogle af de bede, hvor medlemmerne af Ottilias Have dyrker deres grøntsager

Fordelen ved at Fødevarefælleskabet deler lokale/togvogn med Ottilias Have er, at vi får mulighed for at dyrke grøntsager i nogle af de fællesbede, som eksisterer. I dag har jeg derfor været med til luge godt ud i bedene – væk med ukrudtet, så der er plads til, at vi forhåbentlig snart kan så nye afgrøder. Det er så skønt at have fingrene i jorden – jeg er vild med det! Når man er forholdsvis “ny-i-faget” med alt den grøntsagsdyrkning, så er det nemt at blive i tvivl om, hvad der er ukrudt, og hvad der er reelle planter. Derfor var jeg glad for, at jeg i dag kunne benytte mig af min meget værdsatte livlinje i form af min mormor og morfar på 86 år, som bor på Bornholm. De har i mange år dyrket deres egen helt fantastiske køkkenhave, og har derfor stor erfaring indenfor emnet.

Rucola vokser godt med vinduer som et alternativt form for drivhus

Rucola vokser godt med vinduer som et alternativt form for drivhus

Dejlig plante - eller ukrudt? What to do? - Ring til bedsteforældrene!

Dejlig plante – eller ukrudt? What to do? – Ring til bedsteforældrene!

Bedene byder på forskellige former for bærbuske

Bedene byder på forskellige former for bærbuske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ottilias Have er dejlig oase midt i storbyen, og jeg glæder mig meget til at bruge mere tid der i foråret og til sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>