Kategoriarkiv: Madkultur

Voulez Vous

Kristihimmelfartsferie og brunch på Voulez Vous

Ja, jeg ved det godt – jeg har allerede skrevet det herinde, men det bliver det jo ikke mindre sandt af: Jeg er vild med forår! Kort efter at julen var afsluttet, så jeg allerede frem til foråret. Det er og bliver min yndlingsårstid – uden sammenligning. Alting springer ud, solen skinner, København bliver grøn og farverig, og folk bliver meget gladere. Desværre er det netop gået op for mig, at foråret er ved at være slut for i år. Øv, men heldigvis bliver yndlingsårstiden udskiftet med sommer, og det er nu ikke helt ringe endda.

En bonus ved foråret er de mange helligdage. Selvom jeg er glad for mit arbejde, så er det skønt med fritid, hvor der er plads til afslapning og hygge med familie og venner. Jeg har indtryk af, at helligdage er en kulturel tradition, som mange danskere værdsætter højt. Denne mini-Kristihimmelfarts-ferie er efter min mening også blevet udnyttet ganske godt. Kort efter arbejde i onsdags var det tju-hej-afsted med Bornholmerbussen mod min yndlings-ø. Her har to intensive dage stået på en god blanding af kagespisning, bedsteforældrebesøg, den første is på Gudhjem Havn, 86 års fødselsdags-“surprise”, en gåtur med en veninde plus baby samt sæsonens sidste ramsløg-plukning og et par løbeture. Ja, jeg skulle lige tilføje løbeturene – og ihh hvor lyder det bare aktivt. Men.. schyy, hvis jeg skal afsløre en hemmelighed, så er nogle af mine yndlingsløbeture de dage, hvor løbet ikke er førsteprioritet. Torsdagens løbetur var en af dem. Det gode ved at mine forældre bor i udkanten af Rønne, er at efter ca. en kilometers løb, så føles det som, man er langt ude på landet. Denne torsdag lagde jeg mig i det høje græs ved siden af markerne, nød solskinnet og lod tankerne flyve – det er meditation og balsam for sjælen -prøv det!

“Løbeturen” blev afsluttet med, at jeg overraskede min morfar og mormor ude i haven. Mine bedsteforældre bor et sted, hvor der i baghaven er en dør i i hækken. Min morfar, som ikke anede at jeg var på øen, blev meget glad og kvitterede med det største bamsekram samt en ordre om, at jeg skulle blive og spise sild med rabarberkompot – mums! Det sagde jeg ikke nej til. (P.s rabarber er forresten også noget, som jeg elsker ved foråret!)

Min mormors og morfars smukke have, som den typisk ser ud i sensommeren.

Min mormors og morfars smukke have, som den typisk ser ud i sensommeren.

Mine bedsteforældres have er flot det meste af året, men særligt med sensommerblomster, som det ses på dette billede fra september

Mine bedsteforældres have er flot det meste af året, men særligt med sensommerblomster, som det ses på dette billede fra september

Turen til Bornholm blev en kort fornøjelse, da jeg skulle tilbage til København til noget meget vigtigt. Nemlig en brunch-aftale med en travl veninde som endelig havde et hul i kalenderen. Jeg havde i fødselsdagsgave fået et gavekort af hende til brunch hos Voulez Vous i Larsbjørnstræde. Gaver som indebærer lækker morgenmad og godt selskab – det er jeg fan af! Særligt hvis der er en croissant på tallerkenen :) Som den opmærksomme læser sikkert allerede har bemærket, så klinger Voulez- Vous fransk, og ja – cafeen drives af charmende mørkhårede franskmænd, som endda laver lækker mad. What’s not to like?

Der er både mulighed for at at stort selskab kan sidde ved langborde i cafeen, eller at et venindepar kan nyde udsigten til bylivet på Larsbjørnstræde

Der er både mulighed for, at et stort selskab kan sidde ved langborde i cafeen, eller at et venindepar kan nyde udsigten til bylivet på Larsbjørnstræde

Menukortet hos Voulez Vous er meget indbydende og inspireret af franskmændenes hverdagsmad

Menukortet hos Voulez Vous er meget indbydende og inspireret af franskmændenes hverdagsmad

En Voulez-Vous brunch bestod af et blødkogt æg, (jeg har fornylig lært at sætte pris på denne spise, så det var et hit, at brunchen indebar æg), yoghurt med blåbær, grovbrød, ost, skinke, syltetøj, frisk frugt samt et lækkert udvalg af søde sager herunder en mini-croissant, en pain au chocolat samt to macarons – her kom det franske islæt virkelig til syne. Jeg elsker søde sager, og var derfor fan af en brunchtallerken med hele fire små kager. En brunchtallerken koster i cafeen  139 kr, men hvis man holder øje med Downtown, så kan man være heldig, at de her har en deal til netop Voulez Vous. Udover brunchen koster en cafe latte 29 kr.

Hos Voulez Vous får man en brunchtallerken med hele fire kager!

Hos Voulez Vous får man en brunchtallerken med hele fire kager!

Friske frugt og diverse sommerbær minder én om at sommeren står lige for døren

Friske frugt og diverse sommerbær minder én om at sommeren står lige for døren

Udover at maden hos Voulez Vous kan anbefales, så var der en meget hyggelig fransk-inspireret stemning på cafeen, og jeg kunne næste blive i tvivl, om vi egentlig stadig var i København. Hos Voulez Vous – er der kort sagt god mad og god stemning, og jeg vender gerne tilbage! Næste gang kunne jeg overveje at prøve deres Croque Monsieur, som er en parisertoast, hvilket uden tvivl må være godt på en fransk restaurant. Har du fået lyst til at besøge stedet, så læs mere på voulezvous.dk

Fransk menukort

Fransk menukort

I hyggekrogen kan man drikke kaffe eller vente på at et bord bliver ledigt.

I hyggekrogen kan man drikke kaffe eller vente på at et bord bliver ledigt.

Smuk udsigt over Peblinge Dosering

Sliders og Bededag

Jeg elsker foråret! Så er det sagt – og jeg kommer helt sikkert til at sige det igen og igen. Det er min yndlingstid på året. Solen titter frem, blomsterne springer ud, og København bliver en helt anden by med glade folk overalt på gaderne.

En helligdag som ovenikøbet falder sammen med 1.maj er en festdag i København. Jeg havde aftalt med en veninde at mødes på Sankt Hans Torv ved aftensmadtid. Hvor vi skulle hen var ikke planlagt – og hvor er det skønt at være spontan indimellem. Efter at have gået rundt og nydt solens stråler, på en dag hvor der skiftevis har været solskin, regn og skyer – Danmark er altså et forunderligt land på dette område. På et øjeblik kan en skyfri blå himmel skiftes ud med mørke skyer, et regnskyl for så at skifte tilbage til masser af sol igen. Mystisk – og skønt på samme tid.

Nå, men efter en gåtur rundt om søerne kom vi i tanke om, at nårh ja, der var da noget med det der nye Sliders-sted med små miniburgere. Ja, det måtte vi da prøve! Det er oplevelse, som også er værd at fortælle om herinde.

Indgangen til Sliders ved Peblinge Dosering

Indgangen til Sliders ved Peblinge Dosering

Konceptet med Sliders er, at det er burgere i miniformat. Desuden er der en nytænkning i fyldet af burgeren. Der er mange forskellig valgmuligheder, men en klar favorit var No.6 kaldet Ugly Duckling, som var fyldt med nogle lækre møre stykker af and, forårsløg og snackærter – Mums! En slider koster 45 kr, men man kan også vælge at købe en menu med tre valgfrie sliders plus en sideorder for 119 kr. Den menu hoppede vi på. Som sideorder fik jeg en lækker salat med valnødder og blue cheese dressing, og min veninde fik nogle sprøde pomfritter.

Sliders som er indpakket i fint sort papir med guldnumre. Det føles næsten som at åbne en kalenderpakke

Sliders som er indpakket i fint sort papir med guldnumre. Det føles næsten som at åbne en kalenderpakke

No. 6 Ugly Duckling var favoritten

No. 6 Ugly Duckling var favoritten

 

 

 

 

 

 

 

 

Maden bliver leveret i elegant sort pose. Så kan man selv vælge, om det skal være take-away, eller om den skal nydes i restauranten

Maden bliver leveret i en elegant sort pose. Så kan man selv vælge, om det skal være take-away, eller om den skal nydes i restauranten

Salaten er også indbydende med syltede løg og valnødder

Salaten er også indbydende med syltede løg og valnødder

Restauranten var velbesøgt, men vi var heldige, at vi med lidt spidse albuer fik et bord til to med udsigt over Dronning Louises bro og søerne. Der var dog også flere langborde, som er en ideel siddeplads, hvis du vil i snak med andre gæster, eller blot have mulighed for at invitere alle dine venner med. Sliders – du var et fremragende bud til en spontan fredagsmenu – og jeg er helt sikker på, at Sliders også er værd at besøge om søndagen med tømmermænd. Jeg kommer gerne tilbage!

Udsigt over Dronning Louises Bro

Udsigt fra vores siddeplads i vinduet. Det er hyggeligt at følge med i livet ved Dronning Louises Bro

 

Vinsmagning

House of Wine – vinsmagning

Nogle tirsdage er bare bedre end andre. Tirsdag den 14. april var én af dem. Jeg var nemlig inviteret til House of Wines, Haugen-Gruppens vinsmagning på deres lager I Hvidovre.

At sidde midt på lageret omringet af kasser med vinflasker gav en ganske særlig stemning. Haugen-Gruppen beskæftiger sig med at importere, distribuere og markedsføre forskellige fødevarer til virksomheder i Danmark. Jeg har tidligere været en del af deres smagstest-panel, hvor jeg har testet diverse produkter, inden de har ramt hylderne i Danmark. Nogle af deres kendte mærkevarer er især Tørsleffs, Twinnings, Blue Dragon, Kikkoman mm.

Der var hyggelig stemning under vinsmagningen

Folk hyggede sig ved langbordet, mens de nød god mad og vin.

Folk hyggede sig ved langbordet, mens de nød god mad og vin.

 

Formålet med vinsmagningen var at udbrede kendskabet til House of Wine /Haugen-gruppens forskellige vine. Derfor var forskellige indkøbere fra restauranter, virksomheder mm. inviteret. Enkelte privatpersoner var også inviteret, og jeg var én af de heldige, da min fætter, Teis Lynfort, er ansat i Haugen-Gruppen.

Teis Lynfort var sammen med sine kollegaer medvirkende til at skabe en gennemført vinsmagning.

Teis Lynfort var sammen med sine kollegaer medvirkende til at skabe en gennemført vinsmagning.

På lageret var flere forskellige stande sat op med i alt 28 vine, hvor der her var mulighed for at læse mere om vinene samt smage på dem. Udvalget bød på alt fra champagne, mousserende vine, hvidvin, rosevin samt rødvin. Derudover serverede House of Wine/Haugen-Gruppen lækre små tapas-anretninger. Det var i det hele taget en meget tjekket og indbydende opstilling, som jeg blev mødt med til dette arrangement.

Der blev serveret lækre anretninger, som kunne nydes sammen med vinen.

Der blev serveret lækre anretninger, som kunne nydes sammen med vinen.

Det søde indslag var også i høj kvalitet

Det søde indslag var også i høj kvalitet

 

 

 

 

 

 

Det er ikke mange år siden, at vin ikke sagde mig spor, men i den seneste tid er jeg begyndt at sætte mere og mere pris på at drikke vin, og jeg har endda anskaffet mig nogle lækre vinglas, så oplevelsen med at drikke et godt glas vin bliver endnu bedre. Dog er jeg stadig nybegynder på vinfronten, og jeg var derfor meget glad for, at der til aftenens vinsmagning var et oplæg om Vinsmageteknik.

Foredrag

Thomas Ilkjær

 

 

 

 

 

Oplægsholderen var Thomas Ilkjær som er leder og underviser på Vinakademiet. I det daglige uddanner han Sommeliers. Formålet med oplægget var, at tilhørerne skulle forstå indholdet i vinglasset bedre. Kort sagt værktøjer til hvordan man analyserer en vin. Et overordnet råd er, at man har ro på, at man giver sig tid samt at man får en grundig instruktion. Oplægget var utrolig brugbart for en novice som mig, og jeg vil derfor give nogle af de gode råd/instruktioner videre:

Når man skal sige noget om en vin, er det ultimative, at man giver vinen en særlig opmærksomhed i smageprocessen.:

  • Hvordan er duften?
  • Hvordan føles vinen inde i munden?
  • Hvordan er farven på vinen?

Der er forskellige faktorer, som kan spille ind på smagen samt farven af vinen. Disse faktorer har betydning:

  • Druesorten
  • Klimaet
  • Jordbunden
  • Vinbondens fremstilling af vinen

Spørgsmål og svar besvares omkring vinen

 

 

 

 

 

 

Druesorten er med at til påvirke, hvilken farve den færdige vin får. Både i blå og grønne druer er det indvendige frugtkød lyst, så farven sidder dermed i skallen på druen. Til fremstilling af champagne bruger man ofte blå druesorter, uden at medtage skallen i fremstillingen. Et godt råd i analysen af en vin er, at lysere vine oftest kommer fra et koldere klima, og mørkere vine fra et varmere klima .

Koncentrerede deltagere til oplægget om vinsmageteknik

Koncentrerede deltagere til oplægget om vinsmageteknik

 

 

 

 

 

 

Når man smager på vinen, så kan nogle vine føles rigtig tørre. Et lavpraktisk kendetegn er, at hvis du efter din smagsprøve skal dreje tungen rundt i munden – mange gange! Ja, så er vinen nok ret tør. Indholdet af tanninen i vinen har indflydelse på, om vinen føles tør. Tanninen sidder i skallen, og det er afgørende for den færdige smag, hvor længe skallerne er med under processen i vinfremstillingen. Her får vinmageren altså indflydelse på smagen af vinen. En tør vin med meget tannin er velegnet til proteinrigmad – fx lækre bøffer.

Vine

 

 

 

 

 

 

 

Vinsmagning handler også om associationer. Hvad kommer jeg til at tænke på, når jeg smager på det? Her kan man tale om frugtkarakter i vinen. Fx om man kommer til at tænke på lyse bær eller mørke bær. Associationer kan være meget varierende fra person til person, og det kan være interessant at høre, hvad andre tænker om den samme vin.

Vin på kasser

 

 

 

 

 

 

 

Generelt var arrangementet meget givende, og gav mig et nyt perspektiv på vin. Jeg glæder mig til at nyde de indkøbte vine sammen med lækkert mad i den kommende sommertid. Jeg håber, at I derude også får mulighed for at smage House of Wines vine, når I besøger restauranter i det danske land. Det kan uden tvivl anbefales!

Godthåbsvej – en perle af Frederiksberg

Jeg har boet i svømmehalskvarteret på Frederiksberg i snart fire år, og her føler jeg mig godt hjemme. Jeg sætter især pris på, at jeg inden for få hundrede meters afstand har adgang til nærmest alt. Allerede da jeg flyttede ind, var jeg vild med området, men i den senere tid er det kun blevet hyggeligere og hyggeligere med flere små butikker, cafeer mm., som er blomstret op. For mig er kvarteret blevet min hverdag, jeg både bor og arbejder her – og derfor føles det til tider som at bo i en provins midt i storbyen. I mine øjne er Godthåbsvej ganske enkelt en perle af Frederiksberg.

Hvis du læser med her, så kan du læse nogle anbefalinger af de steder, som jeg særligt holder af.


Det Rene Brød – Godthåbsvej 45

Som barn er jeg vokset op med godt brød. Både min mor og mormor har altid bagt meget. I hverdagen og til madpakken stod den derfor ofte på hjemmebagte grovboller, pizzasnegle, pølsehorn, kage mm. Rugbrødet var som oftest fra bageren eller det velkendte “Nyker Brød”. Morgenbordet i weekenden har altid været noget særligt, og enten lørdag eller søndag plejede mine forældre at gå til bageren – denne tradition holder stadig ved, når vi er hjemme på øen i weekender og ferier.

På Frederiksberg har mine bagervaner (især hyppigheden) ændret sig efter, at Det Rene Brød er kommet på Godthåbsvej. De laver økologisk kvalitetsbrød – og jeg er fan. Det tager bare et par minutter at løbe til bageren, og her er det især deres rugbrød, valnødde-eller olivenboller som er min favorit, når brødet skal være groft og mættende. Hvis det i stedet er i den usunde genre, så er croissanterne og hindbærsnitterne også et hit.

Chokoladecroissanterne hos Det Rene Brød er lækre og saftige fyldt med chokolade

Chokoladecroissanterne hos Det Rene Brød er lækre og saftige fyldt med chokolade

Læs mere om Det Rene Brøds koncept her:  www.detrenebroed.dk


Den Blå Hund – Godthåbsvej 28 

Om sommeren har Den Blå Hund også udendørs servering i Axel Møllers Have, så man både kan nyde sol og brunch

Om sommeren har Den Blå Hund også udendørs servering i Axel Møllers Have, så man både kan nyde sol og brunch

Den Blå Hund er en cafe, som jeg vender tilbage til igen og igen.  Her er der en afslappet stemning både til brunch, til en kop eftermiddagskaffe eller om aftenen til deres hjemmelavede burgere. Det er altid hyggeligt at kigge sig omkring i cafeen – gæsterne er alt fra både børnefamilier, veninder, par på dates, kvinden som er på barsel osv. Cafeen egner sig desuden godt til en særlig aktivitet, som vi danskere elsker – nemlig at nyde solen. Når den første forårssol bryder frem, så er fortovspladserne udenfor cafeen altid godt fyldt op.

På brunchtallerkenen bliver smagssanserne tilfredsstillet med både noget sødt og salt.

På brunchtallerkenen bliver smagssanserne tilfredsstillet med både noget sødt og salt.

Du kan læse mere om cafeen på: www.cafedenblaahund.dk


Ahlsten Helse – Godthåbsvej 64A

Hvis man rigtig skal forkæle sig selv med en massage, så er Ahlsten Helse et godt sted at tage hen. Det sidste års tid har det været mit stamsted. For mig er det altafgørende at føle sig godt tilpas og kunne slappe af, for at ens spændinger kan forsvinde. Hos begge massører – Mona og Anja er man i trygge hænder. De er gode til at skabe en rar atmosfære med deres imødekommende og venlige facon. Undervejs i massagen er der både plads til en behagelig snak, hvor man kan få vendt sorger og glæder, eller hvor man blot kan ligge og slappe. Allervigtigst er de nemlig dygtige til at massere og løsne op for spændingerne.

Udover massage kan man også få zoneterapi. Flere informationer findes på: www.ahlstenhelse.dk


Baagøe Blomster – Godthåbsvej 55

Hvis dit hjem også skal shines lidt op, så kan du på vej hjem fra massagen tage et smut inden om den nyåbnede blomsterbutik Baagøe Blomster, som drives af kvinderne Conni og Rikke. På deres visitkort skriver de: “Hos os har du vores fulde opmærksomhed og service” . Sloganet må siges at blive opfyldt i den virkelige verden. De er begge meget hjælpsomme og gode til at vise deres produkter frem. Butikken er desuden sådan en slags, hvor jeg kan bruge lang tid på bare at kigge på de smukke blomsterdekorationer, samt de lækre varianter af kaffe, the og chokolade. Butikken har endnu ikke hjemmeside, men man kan se billeder, åbningstider osv. på Facebook under navnet Baagøe Blomster.

Hos Baagøe blomster kan man få smukke blomster samt lækre værtindegaver i form af the, chokolade mm.

Hos Baagøe Blomster kan man få smukke blomster samt lækre værtindegaver i form af the, chokolade mm.


Ovenstående fire steder er blot et lille udsnit af Godthåbsvejs hverdagsliv – jeg vender snarest tilbage med flere af mine yndlings-Frederiksberg- perler.

 

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød, om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin

Grød på Guldbergsgade

Det er påskeferie! …Eller i hvert fald næsten. I år har jeg kun fri i helligdagene, men jeg var heldig at møde sent i dag, så jeg kunne nå at mødes med en veninde til morgenmad. Valget faldt på GRØD på Guldbergsgade. Da jeg gik på seminariet startede jeg og nogle medstuderende indimellem dagen med GRØD på Jægersborggade. Det husker jeg som nogle hyggelige morgener, hvor grøden gav en god bund til dagens studier.

Jeg havde læst på nettet, at GRØD havde udvidet med større lokaler på Guldbergsgade. Jeg forestillede mig derfor en café med kæmpe langborde, hvor der var plads til masser af grødspisende folk.  Så måske blev jeg en lille smule skuffet, da det kun synede af tre borde, og en vindueskarm med nogle stole.

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød, om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin

På barstolene kan man om morgenen læse dagens avis mens man nyder sin grød. Om aftenen er pladsen ideel til et glas hvidvin.

Selvom stedet var lille, skal det dog have ros for den hyggelige indretning med kobberlamper, plankeborde og plakater på væggene, hvor man kan se de mange forskellige former for grød. Det var meget appetitvækkende, og nu var det jo også netop grøden, vi var kommet for.

Væggene er prydet med plakater, som illustrerer forskellige grødvarianter

Væggene er prydet med plakater, som illustrerer forskellige grødvarianter.

Jeg startede ud med at sige, at jeg da i hvertfald ikke skulle have en traditionel havregrød – for det kan man jo altid lave derhjemme. Men havregrødens lækre topping lokkede mig alligevel, og derfor faldt valget på den. Min veninde var mere utraditionel og fik en trekornsgrød lavet på gulerodssaft. Begge grødvarianter var virkelig lækre, og der altid fedt at få noget ny inspiration til sin morgenmad. Jeg skal da helt sikkert eksperimentere med at lave grød på gulerodssaft.

3 kornsgrød lavet på gulerodssaft og toppet med ingefærsirup, rosiner, hørfrø og æbler.

3 kornsgrød lavet på gulerodssaft og toppet med ingefærsirup, rosiner, hørfrø og æbler.

Havregrød lavet på sødmælk toppet med æble-vaniljekompot, skyr og 3-korns granola

Havregrød lavet på sødmælk toppet med æble-vaniljekompot, skyr og 3-korns granola

 

 

 

 

 

 

 

 

Begge varianter af morgengrøden kostede 45 kr, da vi spiste i cafeen. Hvis man vil have grøden med, så kan man nøjes med 40 kr. Derover fik vi begge en caffe latte til 30 kr, så i alt måtte vi slippe 75 kr for et morgenmåltid.  Udover morgenmad kan man også få grød til både frokost og aftensmad evt. serveret med en øl eller et glas vin.

GRØDS lækre morgenmenu

GRØDS lækre morgenmenu

Ved kassen var der også eksemplarer af Lasse Skjønning Andersens kogebog “GRØD”. Han er iværksætteren bag GRØD-konceptet, og et smugkig i bogen viste nogle lækre og inspirerende billeder og opskrifter. Det kunne godt være et ønske til en nær fremtid.  Kære GRØD – jeg vender gerne tilbage inden længe, men kælderen i Jægersborggade har dog endnu status af at være min favorit.

Kogebogen Grød kan købes for 249kr

Kogebogen Grød kan købes for 249kr


 

Hvis du selv vil besøge GRØD, så kan du finde flere informationer her: http://groed.com

En lørdag formiddag på Brødflov

Jeg har længe kørt forbi Brødflov og virkelig haft lyst til at gå derind. Når man stopper for rødt i lyskrydset ved Falkoner Allé og Godthåbsvej er det nemlig så smart, at man kan bruge ventetiden på at kigge på de lækre brød og kager, som frister én i vinduet. Brødflov er både et bageri, men også en virkelig hyggelig café/konditori – hvor der dufter himmelsk. Cafeen er indrettet med lange træborde, og både indretningen og serveringen er generelt meget organisk.

Lørdag formiddag var egentlig tiltænkt en løbetur i Frederiksberg Have og Søndermarken med min kusine, men da vi begge var skadet – hun med sit knæ og jeg med lettere skrammer efter et styrt til intervaltræning tidligere på ugen, så var vi hurtige til at lave det om til en lækker morgenmadsdate med snak, grin, hygge og ikke mindst dejlig mad.

I min familie er det ofte løb eller mad vi samles om. Jeg har en stor familie med mange fætre og kusiner –hvilket er skønt. Den ene af min kusiner er for et års tid siden flyttet ind til København, og siden da har jeg fået en partner in crime. Det er skønt at have én at kunne dele begejstringen over mad og hygge.

Lækker brunch som giver en god start på dagen

Lækker brunch som giver en god start på dagen

Vi valgte at prøve Brødflovs brunch, hvor man for 100kr får et glas æblemost, rugbrød, en selvvalgt bolle, et ”wienerbrød” af eget valg (uhh, der var mange gode valgmuligheder), Skyr med müsli, hindbærsyltetøj, flødeost, skinke, skæreost og sidst men ikke mindst lemon curd. Jeg brugte lemon curden som toppingen på skyren – hvilket virkelig kan anbefales. Mums filibaba siger jeg bare! Derudover blev mit wienerbrødsvalg en chokoladecroissant, som var fyldt med Valrhonachokolade, – årh, det kunne jeg godt blive forfalden til.

Min kusine og jeg var begge enige om, at Brødflovs brødstandard er helt i top. Brødet er kompakt med ”gods” i, og det ligger en god bund, mens det samtidigt er luftigt og saftigt. Kaffe var ikke inkluderet i prisen, men jeg kan godt anbefale dig at bruge 32 kr. på en caffé latte. Kaffen havde en god mild smag, og mælken var dejlig cremet.

Hvis du er blevet fristet, så kan du besøge stedet på Falkoner Allé 36, Frederiksberg. Læs mere her: Broedflov.dk